Serie 1-holdet vandt sidste kamp 6-4 i Holstebro

Det var et lidt vingeskudt hold der mandag aften tog turen til Holstebro i det de to første pladser på holdet dog var besat af holdets to stjernespillere Rasmus og Aske, men Dennis var skadet og Michael skulle arbejde, øvrige profiler var heller ikke til rådighed for holdet, så efter at have spurgt alle tænkelige og utænkelige spillere i klubben kunne ledelsen ikke helt komme udenom den gamle formand, som takkede ja til den eftertragtede plads på holdet.

1. Runde blev 1-2 i vores favør med to rigtige slidesejre på 1-3 og 2-3 og en walkover til Sebastian fra Hbtk74 på 3-0. I 2. runde skulle de to ungersvende Sebastian og Aske i kamp og her tog Aske sejren 1-3, så det gik bedre end deres seneste opgør i Juniordivisionen der endte 3-0 til Sebastian. Rasmus vandt 1-3 over Anders som ellers virkede ret stabil på aftenen, men Rasmus havde fundet sit drømmespil frem og formåede at slå forbi Anders. Carsten spillede sin chance uden nerver (alt at vinde) og det fungerede da også fint for ham trods 3-0 nederlaget. I 3. sæt var han foran 8-6 og og Martin virkede et kort øjeblik lettere rystet, men det holdt ikke hjem.
Vi var foran forud for doublen med stillingen 2-4, så en sejr her var point værd. Rasmus og Aske svigtede ikke her og tog sejren ret sikkert i tre sæt.
3. runde skulle blot ryste en enkelt sejr af sig og det så da også fornuftigt ud på papiret, men det blev mere spændende end forventet. Carsten kunne ikke slå forbi Anders og Aske havde ikke ikke skarpheden på de sidste bolde mod Martin og tabte 11-9 i 5. sæt. Men heldigvis havde Rasmus et godt greb om den unge Sebastian og tog sejren i 4 sæt og dermed det sidste point til Tateni. Det var et tilfreds mandskab der fik rundet  sæsonen af på behørig vis og konsoliderede 3. pladsen i rækken.
Carsten Randa

Ingen Svar til "Serie 1-holdet vandt sidste kamp 6-4 i Holstebro"