Klubmesterskab og afslutning for ungdom 2025🏓🏆

Søndag d. 25 Maj 2025, blev der, traditionen tro, afholdt det årlige ungdoms klubmesterskab og afslutning i Bordtennisklubben Tateni. Som altid blev der spillet om pokalerne i følgende rækker: Puslinge, Yngre drenge, Drenge/Pige og Junior🏓🏆

 

I Puslinge blev der spillet alle mod alle, hvor Christoffer Gøttler vandt alle sine kampe – flot præstation, der sikrede ham titlen som klubmesterskabet!

Klubmester Puslinge

Klubmester Yngre drenge

 

 

I Yngre Drenge var det Alexander Nedergaard-Hansen, der spillede sig ubesejret gennem sin pulje som 1’er. Han vandt semifinalen over Senuth Weerasinghe og derefter finalen over Ask Christensen, hvilket der sikrede ham titlen som klubmester!

 

 

 

 

 

I både Drenge/Pige og Junior-rækkerne spillede Menuji Weerasinghe sig ubesejret igennem sine puljer og blev nummer 1. I Drenge/Pige-rækken spillede hun semifinalen mod Noah Østergaard og finalen mod Ask Christensen. I Junior-rækken spillede hun semifinalen mod Magnus Valbak-Bomann og finalen mod Sergej Strizovic, som hun vandt. Hun kunne derfor kalde sig klubmester to gange!

Klubmester Drenge/Pige og Junior

Årets Spiller

 

 

Efter nogle spændende og velspillede kampe i årets klubmesterskaber blev ungdomssæsonen rundet af med en hyggelig fælles afslutning. Alle ungdomsspillere var inviteret, og stemningen var i top, da der blev serveret pizza og hygget på tværs af årgange og hold. Udover at de forskellige vindere fik overrakt deres medaljer og pokaler, brugte vi også lejligheden til at uddele prisen som Årets Spiller. Efter mange timers snakke og overvejelser blandt trænerne gik prisen i år til William Andersen, som har udmærket sig både sportsligt og vigtige end alt en god holdkammerat gennem hele sæsonen.

 

 

 

 

Tusind tak til alle jer, der gjorde klubmesterskabet til en helt uforglemmelig dag! ❤️

Spillere, tilskuere, forældre, venner og klubkammerater – jeres smil, energi og opbakning skabte en fantastisk stemning fyldt med kampgejst og fællesskab.

En særlig tak til jer, der heppede fra sidelinjen og bidrog til den gode atmosfære hele dagen – det betyder mere, end I tror.

Stort tillykke til alle vinderne – og lige så meget kæmpe respekt til hver eneste deltager, der mødte op og gav alt. Det er netop dage som denne, der minder os om, hvorfor vi holder så meget af bordtennis og det stærke fællesskab, der følger med.

Vi glæder os allerede til næste år – nye kampe, nye mestre, samme fantastiske sammenhold. 🏓🙌🏆

 

Flere billeder inde på flickr:

https://www.flickr.com/photos/btk_tateni/albums/

Ingen Svar til "Klubmesterskab og afslutning for ungdom 2025🏓🏆"