Nye covid-19 restriktioner

Fredag annoncerede statsministeren nye restriktioner, som rammer foreningslivet hårdt. Forsamlingsforbuddet sænkes blandt andet til 10 personer fra mandag d. 26/10 og fire uger frem.

Et stort lyspunkt er dog, at børn og unge fritages for det sænkede forsamlingsforbud. For børn og unge under 21 år fastholdes forsamlingsforbuddet på 50 personer inkl. evt. ansvarlige personer, som er ældre end 21.

Derudover er der indført krav om mundbind alle offentligt tilgængelige steder indendørs. Det gælder også idrætsfaciliteter – dog ikke under selve idrætsaktiviteten. Kravet om mundbind gælder fra d. 29/10 og fire uger frem.

Senior:

Det første hold om mandagen starter kl. 17 – 19. Der kan kun være 10 spillere i salen ad gangen. På det sene hold mandag kan der også kun deltage 10 spillere. Dette betyder, at der skal være udskiftning løbende, hvor spillere som ikke er aktive opholder sig i klublokalet.

Der mangler stadig afklaring på om vi kan spille 10 i salen og 10 i hallen på onsdag.

Ungdom:

Da de nye restriktioner ikke har nogen indvirkning på ungdomstræningen, så fortsætter den som hidtil. Forældre som bliver ved ungdomstræningen skal opholde sig i klublokalet.

Har du spørgsmål til ovenstående kontakt da, Carsten Thomsen(senior) eller Simon Thomsen(ungdom)

Vh

Lars

Ingen Svar til "Nye covid-19 restriktioner"