seniorstrategi

Bordtennisklubben Tatenis seniorstrategi 

 

Foreningen og dens opgaver 

Foreningens navn er bordtennisklubben ”Tateni”, og er stiftet den 18. april 1958. Foreningen har til opgave at samle op oplære unge kvinder og mænd i bordtennisspillet, og gennem medlemskab af Dansk Bord-Tennis Union (DBTU) og andre sammenslutninger at deltage i såvel hold- som enkeltmandsturneringer arrangeret af disse. I øvrigt er foreningens højeste formål at udvikle en god sportsånd og et godt kammeratskab. 

Værdisæt 

Som følge af foreningens målsætning har BTK Tateni defineret et sæt værdier, som det forventes at alle klubbens medlemmer vil respektere og leve op til i alle sammenhænge, hvor de repræsenterer bordtennisklubben Tateni. Det går i sin enkelthed ud på, at alle bidrager til et positivt miljø, så vi kan dyrke det brede fællesskab på lige fod med sportslige ambitioner. Dertil, ønsker vi at sætte fokus på at promovere god bordtenniskultur, på tværs af alle niveauer. 

Værdier 

  • BTK Tateni forener sport, socialt fællesskab og konkurrence i en positiv ånd. 
  • Alle BTK Tatenis medlemmer bidrager til at alle føler sig velkomne; nye medlemmer, gæster og modstandere. 
  • Alle der repræsenterer BTK Tateni; spillere, trænere og ledere, vil fremstå som gode rollemodeller for klubbens ungdom. 
  • Vi har ambitioner; Vi vil repræsentere klubben på det højeste niveau vores spillere kan præstere. Vi vil skabe grobund for at flere ungdomsspillere igen begynder at holde fast I spillet I overgangen fra ungdom til senior. Vi skal altid have det sjovt, og dyrke fællesskab og sociale relationer på tværs af spilleniveauer. 
  • Vi vil fremme god bordtenniskultur! 

 

Bordtenniskultur 

  • Man spiller kun med en bold på bordet. 
  • Man viser respektafstand, når man bevæger sig forbi andre som spiller. 
  • Man samler andres bolde op og afleverer dem præcist. 
  • Man går langs salens vægge og bevæger sig ikke uden grund ind på områder, hvor andre spiller. 
  • Man afbryder ikke andre spillere midt I en duel. 
  • Man lader implicerede spillere selv dømme “ombold”. 
  • Man deltager I opstilling og nedtagning af udstyr. 
  • Vi underviser nye medlemmer I nænsom behandling af klubbens udstyr (borde og net). 
  • Vi dyrker sport, og optræder kun iført sportstøj og indendørs sportssko. 
  • Omklædning foregår I omklædningsrummene (ikke i salen eller klublokalet).