Tateni rykker op i 2. division.
Den seneste sæson blev Tatenis førstehold nummer to i jyllandsserien, men efter at Aarhus BTK trak sit hold fra 1. division, og en ændring af kredsindelingen, var der en ny plads i 2. division vest. Pladsen skulle tilfalde enten Vejle eller Tateni, som begge var blevet nummer to i deres kreds i jyllandsserien. Det skulle der så spilles om, og kampen skulle afvikles på neutral bane i Høst-hallen nær Hadsten den 3. august, som viste sig at blive en dag hvor varmen havde indflydelse på spillet.
Tateni stillede med Brdr. Thomsen (Carsten og Lars), klubmester Lasse Randa og holdleder Steffen Pedersen. Dertil havde en lille gruppe af medlemmer fra Tateni taget turen ned for at støtte holdet.
Kampen skulle afvikles, således at det blev spillet indtil et af holdene havde opnået 8 sejre.
Kampen blev ganske spændende, men med et godt udlæg i første parkryds, hvor en 3-1 føring blev etableret, lykkedes det at holde føringen på 5-3 efter andet parkryds og 6-4 efter doublerne. Efter de første to kampe i sidste parkryds var Tatenis føring på 7-5 og Brdr. Thomsen skulle spille de to sidste singler, som blev sat igang samtidig. Carsten var først til at køre sejren hjem, men da hans kamp stod sidst på holdkortet skulle Lars også afslutte sin single, som blev kørt hjem til en samlet sejr på 9-5. Sejrene blev fordelt som følgende: Carsten 3, Lars 2, Lasse 2, Steffen 1 og Carsten og Steffen i double.
Se flere billeder her
Tak for støtten, og tillykke med oprykningen.
Steffen