Turen til Askim cup, Gøteborg

Tre trænere og fem ungdomsspillere var i weekenden til stævne i Askim i Sverige. Vi tog afsted med færgen til Göteborg, fredag kl. 14.00 og nåede fredag aften hjem til den familie vi boede hos i Askim. På færgen havde trænerne forberedt nogle konkurrencer og quizzer, som blev taget godt imod af spillerne. Humøret var måske ekstra højt, da klubben sponserede en præmie i form af en masse slik, chokolade og sodavand.IMG_0279
Ved værtsfamilien blev der serveret både aftensmad og morgenmad og vi fik stillet hele underetagen til rådighed. Der var dog lidt problemer med kommunikationen, da både ungdomsspillere og trænere havde svært ved at forstå det svenske sprog. Familien var generelt meget venlige og behjælpelige med såvel mad som kørsel frem og tilbage, til og fra hallen.

IMG_0295
Til selve stævnet startede spillerne en smule nervøst ud, hvilket nok skyldtes uvante omgivelser. Om lørdagen spillede alle ungdomsspillere to rækker, men det var kun Rasmus Schön der formåede at spille sig videre fra sin pulje. Han endte tilgengæld med at vinde en flot tredje/fjerdeplads i pojkar 14 (drenge 14). Derudover mødte træner Aske Randa sønnen Felix fra værtsfamilien i en nervepirrende kamp der måtte afgøres i fem sæt. Desværre blev det ikke Aske der ”Randa” med sejren.
Søndag virkede det til at spillerene havde rystet de værste nerver af sig. Her høstede Tateni flere sejre hjem. Højdepunktet var finalen i Pojkar 13 Bredd, som stod mellem Jakob Tolbod og Jonathan Rosendahl. Dermed sikrede Tateni sig både en første- og en andenplads. Kampen endte 3-1 i sæt til Jonathan.

IMG_0337
På sejlturen hjem fortsatte konkurrencen om den eftertragtede præmie og det var Jakob Tolbod og Aske Randa der løb med sejren og æren til sidst. Derudover virkede det til at både spillerne og trænerne var meget underholdt af de enarmede tyvknægte, som levede op til navnet og stjal vores sidste svenske kroner.

IMG_0286
Alt i alt synes vi trænere, at det var en rigtig god tur, og vi har indtrykket af, at spillerene synes det samme. Børnene skal have ros for deres gode opførsel og engagement. Vi håber på at gentage succesen ved dette eller andre stævner i fremtiden.

Se flere billeder her

 

Aske, Simon og Lasse

Ingen Svar til "Turen til Askim cup, Gøteborg"