Uddeling Spar Nord Fonden 25-04-2017

Bordtennisklubben Tateni var repræsenteret ved Spar Nord Fondens uddeling i Vejgaard afdelingen 25-04-2017.

Tateni var så heldige, at Spar Nord Fonden havde valgt at imødekomme Tateni’s ansøgning om to nye bordtennisborde. Det var et rigtig hyggeligt arrangement, som forløb således:

Kl. 15.00 var der velkomst ved afdelingsdirektør Peer Kristensen, som bød velkommen med et fint traktement. Peer orienterede lidt om Spar Nord og ikke mindst om Spar Nord Fonden. Peer fortalte bl.a, at der havde været over 500 ansøgere.

Herefter fik hver organisation/foreningen overrakt den donation Spar Nord Fonden var kommet frem til. I den forbindelse fik hver modtager to minutter til at fortælle om den organisation/foreningen han/hun repræsenterede. En rigtig god ide, hvor der til slut var mulighed for, at tale på ”tværs” og skabe kontakter til fremtidigt samarbejde.

Tateni var repræsenteret ved ”kassereren”, som fortalte om medlem tal, klubbens beliggenhed i Vejgaard og om den robot som Spar Nord Fonden tidligere har doneret til Tateni og som klubben stadig, har stor glæde af.

Arrangementet sluttede med et fællesbillede foran Vejgaard afdeling på Vejgaard Torv.

En stor tak til Spar Nord Fonden fra Tateni og husk så, at fortælle om vores nye borde til ”Gud og hver mand” – enten verbalt eller via Facebook etc. etc.

Ingen Svar til "Uddeling Spar Nord Fonden 25-04-2017"