Tatenis støttepulje til værdigt trængende medlemmer
I bordtennisklubben Tateni bestræber vi os på, at alle skal kunne deltage i vores fælles arrangementer. Derfor er priserne for at deltage i vores egne arrangementer sat ud fra en tanke om, at klubben skal kunne løbe rundt, men ikke med henblik på at skabe vækst eller profit. Imidlertid er ikke alt inden for bordtennissporten billigt, og ikke alle har de samme økonomiske forudsætninger for at være med. Derfor har vi oprettet en støttepulje på foreløbigt 5000 kroner, fra hvilken værdigt trængende medlemmer kan modtage økonomisk støtte.
Hvis du eller dit barn inderligt ønsker at deltage i en klubaktivitet, men prisen for deltagelse er for stor en mundfuld, eller hvis du går og overvejer at melde dig eller dit barn ud, fordi kontingentet er for stor en post, er du velkommen til at rette henvendelse til klubbens formand, Lars Thomsen, på larsthomsen123@gmail.com
Der er ingen garanti for støtte, men det er gratis at række ud. Alle forespørgsler behandles fortroligt af bestyrelsen.
