Den nye sæson er lige om hjørnet, og vi glæder os til at byde både nye og gamle ungdomsspillere velkommen tilbage i BTK Tateni!
I den forbindelse er opstartsbrevet for sæsonen 2026/2027 nu sendt ud. Her kan I finde praktisk information om blandt andet træningshold, træningstider, trænere, stævner, klubture, udstyr, indmeldelse og meget mere.
For at gøre det nemmere at holde overblik over sæsonens aktiviteter har vi også lavet en ungdomskalender.
Her samler vi stævner, klubture, camps, hyggedage, juleafslutning og andre bordtennisaktiviteter, som klubbens ungdomsspillere kan deltage i. Der er allerede en række vigtige datoer i kalenderen, så tag gerne et kig og få sat kryds i kalenderen allerede nu. Kalenderen bliver løbende opdateret, når nye aktiviteter kommer til.
