Tre Tateni spillere stiller op til De Danske Mesterskaber i bordtennis 2025
Det er med stor stolthed, at BTK-Tateni kan annoncere, at tre af klubbens spillere stiller op til De Danske Mesterskaber i bordtennis 2025, som afholdes i Gigantium i Aalborg.
Følgende spillere repræsenterer BTK-Tateni ved mesterskaberne:
-
Anders Holler deltager i U21-rækken og spiller sin første kamp fredag den 27. juni kl. 09.00.
-
Esben Rask Bach deltager i seniorrækken og spiller fredag den 27. juni kl. 16.00.
-
Peter Bruhn, ligeledes i seniorrækken, spiller fredag den 27. juni kl. 16.00.
At kvalificere sig til DM er en stor sportslig præstation, og vi ønsker alle tre spillere held og lykke ved mesterskaberne.
Vi opfordrer klubbens medlemmer, familie og venner til at møde op i Gigantium og støtte Tateni’s spillere på dagen.