Kvalifikation til 3. division

Turneringerne i lokalunionerne er nu afsluttet og de oprykningsberettigede hold er fundet. I kvalkampene deltager Btk Tateni (JBTU), Triton (FBTU) og Roskilde (ØBTU). BBTU ønsker ikke at deltage.

Kvalifikationskampe til 3. division er for lang tid siden planlagt til uge 20. Kampene kommer til at bestå af hold fra hhv. JBTU, FBTU og ØBTU. Af hensyn til logistik og transport, har TU forespurgt Triton, om de ville være arrangør, hvilket klubben har takket ja til. Efter aftale med de tre involverede klubber, er det aftalt at afvikle kvalifikationskampene på St. Bededag fredag den 17. maj 2019.

Der er dags dato trukket lod om rækkefølgen af de tre kampe samt hjemme/ude på holdsedlen.

Dato: Fredag den 17. maj 2019.

Sted: Rosengårdskolen, Rødegårdsvej 200, 5230 Odense M


Kampafvikling:

Kl. 10.00: Roskilde 4 mod Triton 3 (kamp 1)

Kl. 13.00: Tateni mod taberen af Roskilde 4 og Triton 3 (kamp 2)

Kl. 16.00: Vinderen af Roskilde 4 og Triton 3 mod Tateni (kamp 3)

Kampene afvikles som udgangspunkt kl. 10, kl. 13 og kl. 16. Såfremt oprykningen er afgjort allerede efter de to første holdkampe, afvikles den sidste holdkamp (kamp 3) ikke.

Ingen Svar til "Kvalifikation til 3. division"