Begynderbat
Den første tid i klubben vil det være muligt at låne bat af klubben, men efter et stykke tid forventes det at man køber sit eget bat. Vi fraråder, at nye spillere går i sportsbutikker og køber bat.
De bat som man kan købe i sportsbutikker o.l. er ikke fremstillet til andet end hyggebordtennis. Så snart man skal lære at sætte forskellige former for skru i bolden, er den type bat man kan købe i sportsbutikker simpelthen ikke gode nok.
Klubben sælger to rigtig gode begynderbat:
Reactor Allround battræ og Inzone Evolve belægning med konkavt greb til 275 kr. Læs mere om battet her.
Donic Waldner Allplay træ med Inzone Evolve med lige greb til 325,- kr.
Har du spørgsmål eller ønsker du at benytte dig af ovenstående tilbud, så kontakt en fra bestyrelsen eller din træner.