Mindeord – Brian Nielsen

Det sidste slag er slået…….

Det er med stor sorg vi i BTK TATENI lørdag d. 12. februar 2022 modtog meddelelsen om at vores gode ven og bordtenniskammerat Brian Nielsen var gået bort.

Brian havde ikke mindst qua hans (internationale) præstationer indenfor bordtennissporten en kæmpestor omgangskreds. Brian’s helt store passion var sport og i særdeleshed bordtennis, ishockey og fodbold. Ikke mindst hans elskede fodboldklub ”Arsenal/The Gunners” har fyldt meget i Brians liv, hvorfor han meget naturligt for mange år siden fik tilnavnet ”Gunners”.

I teenageårene, foregik de hyggelige timer ofte i Brians lejlighed i Lindholm en lørdag eftermiddag, hvor der var Tipslørdag, et tipssystem og en enkelt ”cola”, når det sagde DONG. Mange gange var der mange kammerater i Brians lejlighed, men alle var altid velkommen.

Brian var vellidt og respekteret af alle ikke mindst fordi han behandlede sine medmennesker ens såvel ”høj” som ”lav”. Brian vil altid blive husket for hans humor, ironi og ”glimt i øjet”. Retorikken kunne til tider være skarp, hvor Brian gerne tilkendegav sin mening i samfundsdebatten eller når en uduelig fodboldspiller eller manager ikke levede op til Brian’s forventninger.

Du vil altid blive husket ”Gunnars”

BTK TATENI

Anders Pedersen

Ingen Svar til "Mindeord – Brian Nielsen"