Genåbning – udsættelse af generalforsamling og klubmesterskaberne

Genåbning på onsdag d. 21. april for ungdom 

 Nu er Vi heldigvis kommet tættere på dagen, hvor vi endelig kan starte ungdomstræningen igen, efter 4 måneders nedlukning. 

Træningen starter op fra på onsdag: 

Onsdag d. 21/4 begyndertræning 17.00-18-30 

Torsdag d. 22/4 let øvede 17.00-18.30 og øvede 18.45-20.15 

 

Herunder kan du finde svar på en del af de spørgsmål, som der naturligvis er i forbindelse med genåbning fra Bordtennis Danmark. 

 

Otte spørgsmål og svar om genåbningen af indendørsidræt 

  1. Må en 18-årig deltage i indendørs træning som en del af gruppen børn og unge under 18 år?

Ja, der er tale om børn og unge til og med 18 år. 

  

  1. Må vi arrangere indendørs træning for flere grupper samtidig?

Ja, hvis I sikrer, at hver gruppe holder sig inden for det gældende forsamlingsforbud inkl. træner (max 25 personer for børn og unge under 18 år og max 10 personer for voksne over 70 år). 

  

I skal desuden sikre, at I overholder følgende: 

  

Der skal være tilstrækkelig afstand mellem grupperne – gerne mindst 2 meters afstand. 

I skal sørge for at afgrænse den ene træningszone fra den anden. Anvend fx kegler, toppe, snor, kridt eller anden tydelig markering. 

  

Der skal altid være en træner eller anden ansvarlig til stede ved afvikling af idrætsaktiviteter for børn. Husk, at vedkommende tæller med i det samlede antal personer. 

  

  1. Hvilke arealkrav gælder for indendørs idrætsaktiviteter?

Det er endnu ikke afklaret, men forventes at ligge fast i begyndelsen af denne uge, når Kulturministeriet er klar med de endelige retningslinjer. 

  

  1. Må en træner stå for aktiviteter i flere grupper samtidig?

Nej, hvis der er flere grupper til stede på samme tid, må en instruktør eller træner kun have ansvaret for aktiviteterne i en af grupperne. 

  

  1. Hvem gælder kravet omcoronapasfor? 

Kravet om coronapas omhandler udelukkende indendørs idræt, hvor følgende gælder: 

Et coronapas fungerer som dokumentation for, om du er færdigvaccineret, er tidligere smittet eller er testet negativ inden for de seneste 72 timer (jf. https://covid19.ssi.dk/vaccination/coronapas). 

  

Der ER krav om coronapas for voksne over 70 år. 

Der er IKKE krav om coronapas for børn og unge under 18 år. 

Det er IKKE forventningen, at der vil være krav om coronapas for trænere. En endelig afklaring afventer retningslinjerne fra Kulturministeriet, som er klar i begyndelsen af denne uge. 

  1. Hvem er praktisk og juridisk ansvarlig for at tjekke forcoronapas?

  

Vi afventer en afklaring på dette, når retningslinjerne fra Kulturministeriet er klar primo denne uge. 

  

I forbindelse med næste fase vil DIF arbejde videre for, at den planlagte coronapas-ordning for voksne bliver droppet for det frivillige foreningsliv indendørs. 

  

  1. Må der være tilskuere til træning hhv. indendørs og udendørs?

Nej, det er fortsat ikke tilladt at have tilskuere – hverken til træning eller kampe. Det gælder både indendørs og udendørs. 

  

  1. Må vi benytte vores omklædningsrum?

Det er endnu ikke afklaret, men forventes at ligge fast i begyndelsen af denne uge, når Kulturministeriet er klar med de endelige retningslinjer. 

 

Genåbning for senior 

Det forventes, at det fra d. 6. maj vil blive åbnet op for at alle voksne kan spille igen.  

Udsættelse af generalforsamling. 

Ifølge vedtægterne så skal den årlige generalforsamling afholdes inden d. 1/6. Aalborg kommune har orienteret om, at det stadig ikke er muligt at benytte vores klublokaler. 

 Derfor har bestyrelsen besluttet at udsætte generalforsamlingen. Det er bestyrelsens håb, at generalforsamlingen kan afholdes efter sommerferien. Når Aalborg kommune igen giver grønt lys til brug af vores lokaler, så vil bestyrelsen udsende en indkaldelse til generalforsamlingen. 

 

Udsættelse af klubmesterskaber. 

I lighed med sidste sæson, så vil de årlige klubmesterskaber igen i denne sæson blive udsat til efter sommerferien. Forhåbentlig kan vi få klubmesterskaberne afviklet sidst i august.  

Ingen Svar til "Genåbning - udsættelse af generalforsamling og klubmesterskaberne"